Se alle mulighederne til din nye hjemmebiograf i stuen
Du er træt af at dine yndlingsfilm falder til jorden, når du tænder for TV’et og lyden begynder at strømme ud af ultra kompakte TV-højttalere der lyder som en spilledåse med absolut ingen bund. Du vil gerne have opgraderet lyden i dit hjem med en fed hjemmebiograf, men mulighederne er mange og det er som at finde rundt i en jungle! Fortvivl ej, jeg vil i dette blogindlæg gennemgå nogle oplagte muligheder, der tager udgangspunkt i forskellige situationer.
SPOILER! Det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed, at jeg kommer til at nævne vores eget lydmøbel som en god løsning, men jeg vil alligevel prøve at forholde mig objektivt til andre mulige løsninger – for Lemus HOME er ikke for alle.
Hurtigt overblik
Kigger man på de mest populære kategorier inden for lyd til hjemmet er følgende værd at nævne:
Soundbar
Soundbaren er formentlig det mest solgte lydanlæg til dit fjernsyn. At kalde det en hjemmebiograf ville dog være en betydelig overdrivelse, men det er en fin opgradering fra fjernsynslyden. Den helt store filmoplevelse får man dog ikke og soundbars er heller ikke lavet til at streame musik. Soundbars vil aldrig kunne give den dybe bas, som er en af de vigtigste faktor for en fantastisk lyd- og filmoplevelse.
Soundbar med Dolby Atmos
Soundbars med Dolby Atmos er efterhånden at finde alle vegne, og er blevet et flittigt brugt klistermærke for store producenter at bruge. Kort er Dolby Atmos en surround sound-teknologi, som man er begyndt at bygge ind i soundbars for at skabe en følelse af at lyden kommer fra alle sider – således undgår man at have 5 eller 8 højttalere stående rundt i rummet med ledninger alle vegne. Det fungerer ved at der er enheder placeret med vinkel i soundbaren som skyder op i loftet, ud på sidevæggene og til bagvæggen, og derfor reflekterer lyden rundt i rummet.
MEN, for der er et stort men, som mange forbrugere er begyndt at bemærke. Med mindre at man har det perfekte rum, hvor ens sofa er placeret perfekt i midten af dette rum, så vil man opleve en noget flad fornemmelse, og magien forsvinder. Det perfekte rum er fire vægge med lige langt til hver væg, et ikke for højt loft og bagvæggen ikke er for langt væk. Sofaen skal være placeret midt i rummet. Hvis dette er muligt i dit hjem, så kan det være en spændende løsning – hvis du ligesom 9 ud af 10 andre ikke har den perfekte stue, så betaler du rigtig mange penge for en funktion som ikke vil virke efter hensigten.
Soundbar + Subwoofer
Soundbar sammen med en Subwoofer (kassen der kun spiller bas) er også en meget populær løsning, da du på papiret både får fine høje toner fra soundbaren og den dybe bas fra Subwooferen, som er et must til din yndlings actionfilm. Der er dog KÆMPE forskel på løsningerne på markedet, da høje toner ikke bare er høje toner, og bas ikke bare er bas. I denne kategori hænger pris og kvalitet ofte sammen.
Du skal dog være opmærksom på at du skal have en firkantet kasse stående i din stue, og hvis den skal lyde af noget, så er den som ofte for stor til at gemmes under sofaen.
Derudover er en Soundbar + Subwoofer stadig ikke velegnet til at spille din yndlingsmusik, og ikke mange Soundbars har streaming-teknologier til rådighed såsom Airplay2, Cast, Spotify Connect mfl.
Stereo Gulvhøjttalere
De gode gamle gulvhøjttalere som vi har elsket og hadet gennem generationer. De har stadig deres plads i hjemmet, hvis ikke den bedre halvdel har sat dem i kælderen fordi de fylder.
Elsker man at sidde en søndag formiddag og nyde sine master recordings af ens fortryllende jazz-kollektion, og vil man give den fuld gas på James Bond med masser af bas og god dynamik, og er man så heldig at ens bedre halvdel ikke går op i indretning, ledninger og store forstærkere eller lader sig se igennem fingre med det – tja, så er det en rigtig fin løsning der løser jobbet.
Det kan dog hurtigt blive en dyr affære hvis du ønsker kvalitet, da der igen er KÆMPE forskel på bas og dynamik fra højttaler til højttaler og de forskellige forstærkere. Hvis du ydermere ønsker at dine gulvhøjttalere skal spille sammen med dine andre smart højttalere i hjemmet, eller du ønsker streaming-muligheder såsom Airplay2, Cast, Bluetooth, Spotify Connect og HDMI til tilslutning fjernsynet – så skal den store pengepung frem. Ønsker du ydermere funktioner som bl.a. rumkorrektion, så lyden tilpasser sig rummet du sidder i – så finder man sjældent løsninger til under 50.000 kr.
Surround Sound anlæg
Surround Sound anlægget er skabt specifikt til at agere hjemmebiograf, og vil derfor virke som det oplagte valg. Der er rigtig mange muligheder i alle prisklasser, og du vil hurtigt og billigt kunne skabe en fin hjemmebiograf oplevelse. Du kan her vælge mellem 5.1 eller 7.1, hvor 5.1 er baseret på seks lydkilder og 7.1 er baseret på otte lydkilder. Jo flere lydkilder placeret rundt i din stue, jo mere detaljeret surround sound følelse vil du få. Denne løsning kræver sit, både af dig og dit hjems indretning. Surround sound kræver nemlig mange større lydkilder, som alle hver især kræver mange ledninger samt tilslutninger på kryds og tværs.
Så hvis du ikke ønsker et væld af højttalere, der overtager din stues interiør, så er muligheden for at indbygge højttalere og ledninger i vægge og loft også en mulighed. Men surround sound kan nemt blive en dyr og uoverskuelig affære - især hvis du ønsker højttalere, som virkelig har noget at rykke med.
Surround Sound anlæg er ligesom Soundbars heller ikke lavet til at nyde din yndlingsmusik, og besidder heller ikke diverse streaming muligheder eller multiroom. Heriblandt finder du også kun rumkorrektion blandt de dyreste Surround Sound anlæg.
Lemus HOME
Vi kommer selvfølgelig ikke uden om vores egen Lemus HOME-kollektion, som er en kollektion af lydmøbler med lydkvalitet i ægte Hi-Fi, skabt og udviklet af nogle af verdens førende lydingeniører, som normalt udvikler store gulvhøjttalere. Sammen med danske designere, har vi skabt et komplet lydmøbel som der vil fungere både som et æstetisk dansk designet og produceret møbel samt din nye hjemmebiograf og musikanlæg – alt sammen uden uskønt kabel, store forstærkere og besværlig tilslutning.
Vi har taget den gode lyd fra gulvhøjttalerne og integreret i et unikt design, hvor både forstærker og kabler er gemt i møblets opbygning, så du får de fantastiske Hi-fi kvaliteter fra gulvhøjttalere, men ikke behøves at gå på kompromis med indretningen. Derudover får du alle tænkelige streaming-muligheder såsom Airplay2, Google Cast, Spotify Connect, Bluetooth og Multiroom.
Der medfølger sågar HDMI så du nemt kan tilslutte dit TV, uden brug af flere fjernbetjeninger.
Sidst men ikke mindst, så får du en avanceret rumkorrektion, så lyden vil tilpasse sig det rum det står i, så du kan vinke farvel til dårlig akustik uanset forholdene i dit hjem.
Lemus HOME er et stereo lydmøbel, hvilket vil sige at der er to lydkilder der sender lyden ud i din stue. Jamen to lydkilder er jo ikke egnet som hjemmebiograf, da et Surround Sound har seks eller otte lydkilder?
Det er helt korrekt, hvis det havde været et helt almindelig par stereohøjttalere – men det er det langt fra!
Ved hjælp af vores avanceret quad core DSP (en minicomputer), kan vi skabe en enorm basoplevelse og gå helt ned i 15hz med Lemus HOME Classic, som er det absolut dybeste bas, som vi mennesker kan opfange. Og ned til 20hz med Lemus HOME Artistic og Piano. Du behøver altså ingen separat subwoofer for at få den perfekte basoplevelse.
Derudover er lydsystemet designet til at få væggene omkring til at ”spille med”, hvilket skaber en fornemmelse af at man er i centrum af filmoplevelsen.
Vi har valgt at bruge alle udviklingskroner på ekstrem dyb bas, klang og dynamik både ved musik og filmoplevelser, i stedet for Surround Sound effekter med skuffende bas, dårlig klang og ingen dynamik.
Konklusion
Som du nok kan læse, så kommer din fremtidige løsning til at afhænge af dit specifikke behov som du har hjemmet. Ønsker du blot en lille opgradering fra fjernsynet, så er soundbaren en rigtig god løsning.
Ønsker du at gå all-in med den vildeste hjemmebiograf i kælderen med højttalere, subwoofer og ledninger overalt ikke er et problem, så er et komplet Surround Sound anlæg uundgåeligt.
Hvis du derimod ønsker et dansk produceret og designet komplet lydmøbel, hvor du kan gemme alle dine kabler, TV-boks, Wifi router mm. væk, og du ønsker et lydsystem der både kan bruges som din hjemmebiograf og dit nye musikanlæg, så er Lemus HOME-kollektionen et rigtig godt valg. Du kan finde vores sortiment lige her
Rigtig god jagt efter din næste lydopgradering til hjemmet.
Share:
Bæredygtig lyd
Lyden af Lemus